Guru yoga - en tidlig del af vejen efter opvågning

Der er et stadie i vores opvågningsproces, hvor vi får en adgang til det guddommelige som konkret form eller udtryk. Det, jeg kalder guru yoga, er at bruge et objekt — indre eller ydre — som vores vej ind i åbningen til det guddommelige. At bruge den konkrete dør, der er åbnet for os.

Der er et stadie i vores opvågningsproces, hvor vi får en adgang til og føling med det guddommelige. En adgang der ikke er alle steder, men mere som en sprække der åbner mellem verdener, hvor vi oplever det som at vi kan finde det guddommelige nogle steder, mens der er andre steder, vi ikke finder det.

Vejen til det guddommelige gennem en form

Når vi er det sted på rejsen, har jeg selv fundet på at kalde det for “guru yoga”. Jeg ved ikke, om det er det, begrebet dækker over traditionelt. Men det jeg mener er, at vi retter vores praksis og hengivelse mod et udtryk i form — et indre eller ydre objekt — som vores vej ind i åbning.

Da det åbnede til Kristus

For mig selv, på min vej og i min åbning, åbnede det meget overraskende til Kristus. Jeg havde ikke noget forhold til Kristus. Jeg havde et forhold til tibetansk buddhisme — og lige pludselig, vitterligt ud af det blå, åbnede det til Maria og igennem Maria til Kristus.

Kristuskraften var med mig meget direkte, meget intenst, fuldstændig ufravigeligt i en periode på flere år. Det var den meget høje form og meget kraftfulde form af Kristusild. Kristuskraft. Kristuslys. Altså ikke Jesus Kristus, men Kristuskraften, som bare bragede igennem og åbnede sig for mig. For mig var der intet valg af Guru, for her er Kristus med mig pludselig, i lys lue. Stråler på mig og ind i mig. Det var bare det, jeg gav mig til. Som det åbenlyse, selvfølgelige.

Men det har først været senere for mig, at jeg havde den oplevelse af fuldt at gå igennem Kristusformen ind i dens oprindelse. Den høje subtile form, lysformen af Kristus, selv dette er en form og et udtryk, og som jeg fuldt begyndte at kunne åbne mig til denne fine form, så var det som en dør at gå igennem i åbning ind i en større virkelighed. En virkelighed, hvor mange andre former, guruformer, lige pludselig stod tilgængelige. Så det er fra min egen erfaring med at gå gennem en åbning ind i Kristus, gå videre ind i det større, at jeg taler om “guru yoga”.

Hvor er døren åben for os?

Den guru yoga jeg taler om, forudsætter ikke at man står blæseåben til Kristus i ild, som jeg selv har oplevet. Det handler i sin simpelhed om at finde ud af hvad det egentlig er for en dør, der står åben for os? Det kan være både i det store og det små. Det kan være så simpelt som bare at blive rørt ved for eksempel at sidde med et ikon af en eller anden helgen. Det kan lyde fladt, men det kan være så simpelt som at være med en blomst eller med en kat eller med solen eller med månen. Åbne os ind det sted hvor det hellige bliver levende for os. Og så give os ind i det.

Det er det, jeg kalder guru yoga. At gå den dør, der er åben for os. Der, hvor kærligheden strømmer naturligt og spontant.

Som at blive forelsket

Det er jo det samme, vi gør, når vi bliver forelskede i et andet menneske. Så ser vi og mærker vi også det guddommelige i det menneske og kan give os selv til den anden. Og finde kærligheden dybere igennem vores hengivelse til et specifikt menneske.

Det menneske vi giver os selv til, kan også være en guru i traditionel forstand. Altså et andet menneske, som i det ydre er en spirituel lærer.

Jeg håber ikke, der er nogen, der gør det med mig, for det kan jeg ikke rigtig lide. Men der er mennesker, spirituelle lærere, der stiller sig til rådighed for at være nogens guru. Det, jeg mærker er essensen af det, er, at de stiller sig til rådighed for at være en dør ind. Man kan hengive sig til dem, fordi man ser lyset i dem. Så kan de være ens dør ind i det, som den guru forhåbentlig selv er vågnet til. Det er smukt at give sig selv til en guru i form, og forhåbentligt er det en guru som peger en rent videre ind i det store levende, og ikke en guru der hapser hengivelsen selv. Det samme gælder også i den almindelige forelskelse med en anden, her må vi håbe at den vi forelsker os i, ikke tror det er dem personligt det handler om, for så får kærligheden trange kår.

Adgang til det guddommelige gennem alt

Det er den smukke mulighed, der er i at have en guru, have en lærer. Det at kunne give sig selv, finde det guddommelige gennem den lærer, den guru. Om så det er et træ, en blomst. Om det er Kristus i ren lysform, bare direkte Kristuslys. Om det er en fysisk guru. Så er det min oplevelse, at det er et trin, vi på en måde naturligt kan gå igennem for at komme ind i det, der er større. Og få adgang til det guddommelige gennem alt.

Lige meget hvor vi kigger hen, kan vi finde det guddommelige. Om vi kigger udad eller indad eller opad eller nedad. Om vi kigger på noget smukt eller noget grimt. Om vi kigger lige ind i vores allerdybeste rædsler, mørke og skygger, eller om vi kigger på det smukkeste i vores eget eller en andens hjerte. Så kan vi finde det guddommelige der. Det er der, det kan lede hen, når vi går gennem døren af hvad end guru, der byder sig.

Så bare simple ord og deling — og tak for at læse med. Ikke guru, tak, men et ønske om at dele kærligheden. Tak.