Pas på "tidligere-liv-fælden"

Pas på tidligere liv-fælden: identifikation og vildfarelse i det karmiske plan.

Når vores bevidsthed og sansning åbner, får vi adgang til at sanse ind i planer, som du kan kalde for tidligere liv. Som en helt naturlig del af vores bevidsthedsmæssige evolution åbner den type erfaringer sig for os. Som en helt naturlig del af højere energi i vores energisystem får vores indre sansning adgang til erindringer, som ligger uden for vores direkte erfaring i den her ene livstid og ene inkarnerede form. Det kan være smukt, det kan være stort, det kan være fuldt af forløsning og indsigt — men det rummer en fare. Det rummer den faldgrube, at vi identificerer os med det og dermed kan fare vild i det.

Ikke det, vi dybest set er

De fleste af os har allerede en klar erkendelse af, at vi ikke skal identificere med vores egne tanker. At vi, hvis vi gør det, bare farer vild. Og som vores bevidsthed, vores værenskerne, bliver stærkere, og vi oplever os selv som dybest set værende bevidsthed, værende den åbne kærlighed igennem alt. Så bliver det også tydeligt for os, at følelser heller ikke er noget, vi skal identificere med. Ej heller sansninger i kroppen.

Det er ikke, fordi tanker, følelser, sansninger skal gå væk eller er forkerte eller ikke skal erfares. Det er heller ikke, fordi sansninger, følelser og tanker ikke har værdi. Det har de. De har masser af værdi og har en funktionel værdi og er del af vores liv i form. Men det er ikke det, vi er dybest set.

Og min pointe er, at den finere sansning og erfaring af de her erindringslag, der ligger forbi vores umiddelbare form i denne inkarnation, på fuldstændig samme måde ikke er det, vi er.

Et finere formplan — men stadig et formplan

Og hvis vi gør det formplan til noget særligt, noget spirituelt, noget som definerer os, vil vi gøre det, som måske er tydeligt for os er fjollet at gøre i formens verden, i inkarnationen her. Så vil vi bare komme til at identificere med et formplan. Et finere formplan, et mere ekspansivt formplan — men stadig bare et formplan.

Hvis vi gør det, hvis vi identificerer med et formplan — for eksempel det karmiske formplan, det her erindringslag af parallelle tider og steder. Så kan vi hænge ud her rigtig længe, og vi kan også miste den gave, som ligger i det her plan. Som er den samme gave, der ligger, når vi rent faktisk vågner op i sindets plan, i følelsernes plan, i kroppens plan, i energiens plan. Og det er gaven af, at vi kan opleve os selv som fuldstændig frie i det plan, vi vågner i og igennem. Frie, bevidste, intelligente. Kærlighedskraft.

Gaven af at høste og frisætte

Og når vi oplever os selv fra det sted ind i det karmiske plan, så vil en stor frisættelse kunne finde sted i det karmiske plan. Så vil vi kunne forløse, bevæge, frisætte og retsætte den ene efter den anden erindring, tråd, krog, lukning, fordrejning, misforståelse, som vi møder i dette plan.

Hvis ikke vi går ind og identificerer og fascineres af de oplevelser, vi får adgang til, så vil vi kunne opleve en langt større gave. Og det er gaven af at kunne høste og frisætte. Vi kan frisætte vores eget væsen så dybt ind gennem planet af karma.

Og ligesom frisættelsen ind gennem sindets plan, følelsernes plan, kroppens plan, energiens plan: Når den har frisat nok, så står vi på en måde igennem det plan. Det er ikke, fordi indholdet i det plan forsvinder. Ligesom at tanker, følelser, sansninger, energier fortsætter med at danse i vores inkarnerede legeme. På samme måde vil de karmiske erindringer ikke forsvinde — men vi vil komme til at stå frie i det karmiske plan. Og det karmiske plan vil miste sin magt over os. Det karmiske plan vil ikke være en skævvridende faktor, men det vil blot være et af de formplaner, som vi står frie igennem, lever igennem, danser igennem, bevæger igennem.

Dybere planer åbner op

Og som vi står frie og klare i det karmiske plan, så vil dybere planer åbne op for os. Mere kollektive planer, planer med større energi, mere arketypiske planer. Planer hvor en endnu større udfoldelse og en endnu større frisættelse kan finde sted.

Og når først vi oplever at gå fra det karmiske plan og videre ind i de upersonlige, kollektive, arketypiske planer, der ligger bag — endnu dybere, endnu større, endnu mere kraftfulde. Så vil vi på en måde have en fuldstændig klarhed om, at det var godt, vi ikke slog telt op i det karmiske plan.

Min invitation

Så det, jeg inviterer til og taler for, det er en smuk udfoldelse. En smuk frisættelse ind i plan efter plan efter plan i form. En frisættelse til at være frie — ikke som form, ikke som en tanke, ikke som en følelse, ikke som en energi, ikke som en sansning, ikke som en karmisk erindring, men frie i det og igennem det.

Og min invitation konkret, det er at gå den vej sammen. Hvis vi sidder sammen i en session, så er det at åbne gennem disse planer et efter et efter et — og sammen erfare både planet og frisættelsen gennem planet.

Tak for at læse med.