Vores indre vejledning fører os til udfoldelsen af sjælens intention

Det, vi vågner til, strømmer med liv, kraft og dybde — men også med konkret vejledning. Visen vej. Der er bare en hage ved det: det, som det viser os, og det, som det vil os, er ikke umiddelbart i overensstemmelse med vores egos vilje, vores jegs lille viljes projekt.

Sjælens ønske

Det, som det viser os og vejleder os i og viser os vej i, det er de skridt, vi skal tage i dette nu for at udfylde, udføre, udfolde vores dybere væsens ønske — vores sjæls ønske. Det ønske, vi har i vores dybere væsen, i vores sjæl. Eller sagt på en anden måde: det ønske, som vores sjæl er en kanal for at kunne fange, sige ja til og give udtryk. Du behøver ikke engang sige, at det er vores sjæls ønske — men det er gennem vores sjæl, at ønsket for det, der er større, kan finde vej.

For det ønske er vores lille jegs ønsker, projekter, ideer og virkelighed en blokering. En decideret blokering og hindring for, at det dybere ønske kan få lov og få udfoldelse.

Jeg’ets død

Så det er en fuldstændig nødvendighed, at vi finder villigheden til at overgive vores jegs ønsker. Og det gælder også de jeg-ønsker, som vi pakker spirituelt ind. Vi må finde en fuldstændig ubetinget, radikal villighed til at lytte åbent og villigt til den dybere vilje, som toner frem.

Det kan føles som et offer. Det kan føles som en død. Det kan føles som at skulle opgive hele vores liv, vitterligt, og alt, hvad vi har troet var kært og meningsfyldt, og alt, hvad vi tror, der skal ske, for at vores liv lykkes. At opgive det — det kan være råt, svært og smertefuldt. Det kræver sørgen og rysten og græden og kommen overens med den jeg’ets død, som det er at gå med kaldet i sjælen.

Sammensmeltningen

Men det, der er så glædeligt: når det får lov, når den død og den ofring af vores lille jeg får lov, så sker der en sammensmeltning. Der sker en overensstemmelse af det lille jeg med alle dets egne ideer, projekter, perspektiver, håb, drømme og frygt. Det kommer i samklang med det, der er dybere. Med det ønske, den virkelighed og det væsen, vi er dybere. Det lille jeg kan begynde at svinge med kaldet i sjælen, når det lille jeg er blevet blødt og har overgivet sig.

Og på en måde kan du sige, at vi opdager, at det dybeste ønske, som altid var i vores lille jeg, var ønsket om, at det, der er større, virkeligere og dybere, får sin udfoldelse igennem os.

En kommen hjem på alle planer

Og så begynder det hele lige pludselig at passe sammen, svinge sammen, og alt går op i en højere enhed. Så er der ikke længere en opdeling mellem et lille jeg og et større jeg, eller mellem en personlighed og en sjæl. Så bliver personligheden og det lille menneskelige jeg, den menneskelige krop, den menneskelige form, en blød og velvillig forlængelse af det, vi vågner til som vores dybere virkelighed, vores dybere selv.

Og det er smukt. Og det er en kommen hjem på alle planer. Komme hjem i alle dele af os selv. Og det er at finde en udelthed ind gennem alle planer af os selv — også planerne af form.